Dagen i dag (mandag)

Mandag er vores sidste dag onsite, vi vender hjemad igen i aften. Men det passer fint med tiden, der er næppe den krog på IFA vi ikke har besøgt, på jagt efter nyheder og interessante produkter at vise frem.

Efter 6 dage hernede på verdens største forbruger elektronik udstilling, er vi også ved at være godt møre. Rige på indtryk, fattig på energi. Dagen i dag benyttes til at samle op, og lige tage endnu en runde alle hallerne igennem. Og dem er der knap 30 af, de fleste større end en gennemsnitlig dansk sportshal.

For at vise hvor store de største af hallerne er, laver vi nogle "video tours" som lægges ud på recordere.dk senere. Det vil være de store, som Sony, Panasonic, Samsung, LG og Philips samt enkelte andre som Loewe og Sharp.